24-05-11 | Ann Christin Mahrt

Inspiration og kommunikation går hånd i hånd – også i PowerPoint

Min inspiration får jeg via den kommunikation, jeg møder i min dagligdag. Kommunikation er mangfoldig. Kommunikation findes overalt. Kommunikation er nødvendig. Kommunikation gør en forskel.

Jeg møder kommunikation i gadebilledet, i byen, på cafeer og restauranter, i dialog med mennesker osv. Apropos restauranter, så har jeg lige besøgt Bo Bechs nye restaurant Geist på Kongens Nytorv – hold da op hvor der er meget kommunikation – deres visitkort, interiør, personale, menukort – det hele taler til en og emmer af professionalisme og international klasse. Alle indtrykkene og effekterne bliver til god kommunikation, som taler til hjerte og hjerne. Jeg fik lyst til at besøge restauranten, der var øjeblikkelig en god atmosfære, og det er det næste sted, jeg gerne vil kigge forbi. Alle de indtryk og input jeg får i min hverdag, bruger jeg i mit arbejde til at tænke på nye vinkler.

inspiration agnes cupcakesFor at kommunikation har betydning for en person, skal det røre os og være relevant, måske have en skæv vinkel eller bare være sjov. Jeg tænker straks branding og markedsføring ind i ting, jeg ser. Det er både i forhold til hvordan min by Hornbæk kan skabe en god stemning for boende og besøgende. Hvad kan man gøre her? Hvordan vil billedet blive fuldendt? Da det skønne cupcake koncept i København: Agnes Cupcake åbnede, var jeg en tur forbi. De har virkelig kræset omkring konceptet, men der var et missing link. Selve oplevelsen var helt i top. Indtil jeg købte kagerne, pakket i den lækre boks, for derefter at blive proppet i en brun papirspose, som kunne være brugt til et hvilket som helst andet formål. Posen gemte alt det gennemførte væk, og kagerne skøjtede rundt i boksen i papirsposen og blev lettere smattede… og så ikke ud som i udstillingsvinduet, da de blev serveret for gæsterne. Jeg tror, at de små ting gør en forskel, man skal i hvert fald være sikker på, at vælger man B frem for A, så er det vigtigt, at det ikke har den store betydning for helheden. Som sagt, alt kommunikerer til modtageren og vækker følelser, så man skal have tænkt over detaljen.

Se et eksempel på hvordan kommunikation kan ændre en situation 180°


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *