Vil du blive (meget) bedre til at designe PowerPoint?Så tilmed dig vores nyhedsbrev

Sådan undgår du at drukne dine budskaber i kedelige bullet point

undgå at drukne dine budskaber i PowerPoint

Gå kun ud, til vandet når navlen – Hvad har vand og navle med PowerPoint at gøre?

Dengang jeg var barn og var ved stranden, så fik jeg 3 enkle baderegler, når jeg ville ud i vandet.

  1. Gå aldrig længere ud end til navlen
  2. Gå aldrig alene i vandet – eller fortæl en voksen, at nu går du ud.
  3. Gå først i vandet en time efter, at du har spist

De 3 regler står printet fast i min hukommelse. Det gør de, fordi jeg var ikke særlig god til at svømme. Bange for at jeg lige pludselig ikke kunne bunde og måske ville være lige ved at drukne gjorde mig nervøs. Så når jeg holdt mig til de 3 regler, følte jeg mig sikker i vandet

Er der følelser knyttet til en begivenhed, så har vi lettere ved at huske det.

Hvad er det for en følelse du vil have, at dit publikum har, efter de har set og hørt din præsentation?

Vi kender allesammen den søvndyssende fornemmelse vi får, når en foredragsholder fra ende til anden læste op fra et punktopstillet manuskript i PowerPoint. Gaaaaaab Det er ikke den følelse vi vil have, at vores publikum sidder tilbage med.

Det hele handler om publikum

Derfor er det vigtigt, at dine budskaber ikke drukner i for meget tekst og kedelige bullet points.

Det kan du undgå ved at bruge de 3 tips her:

Sørg for:

  1. At analysere, hvad formålet med præsentationen er.
  2. At budskab og illustrationer er klare og tydelige
  3. At publikum føler sig, motiveret og ved hvad de skal bruge informationen til

Det skal du tænke over, inden du går i gang med at lave præsentationen:

  1. Er mit formål med præsentationen at overbevise, forklare en problemstilling, eller sælge noget m.m?
  2. Hvordan sikrer jeg mig, at budskabet og illustrationerne er klare og tydelige, så de bliver modtaget efter hensigten og indfrier publikums forventninger?
  3. Hvad vil jeg have publikum til at føle, gøre eller huske, efter de har hørt og set min præsentation? Skal de huske virksomhedens brand, ønske at gå i dialog med dig eller købe dit produkt m.m?

Når du har formål på plads med din præsentation, så start med at skrive overskrifterne på budskabet. Et emne pr. slide. Enten på postit eller direkte i PowerPoint.

Således kan du lynhurtigt danne dig et overblik over dit budskab og forvisse dig om, at det giver mening og står tydeligt og klart.

Tæl dine slides og divider dem i de antal minutter du har til rådighed, når du skal præsentere dit oplæg. På denne måde får du et overblik over hvor mange minutter du har pr. slide / emne, og du undgår at slutte dit oplæg med, at folk ikke får slutningen eller pointen med.

Nu er det 10 gange lettere at gå i gang med at finde billeder og illustrationer.

Gør du det på denne måde sparer du op til 40% af den tid du normal bruger på at bygge en præsentation op.

Har din chef smidt en VIRKSOMHEDS PRÆSENTATION fyldt med tekst og bullet points på dit bord og bedt dig om at gøre det lidt ”lækkert” til hans næste foredrag?

Så skal du:

  1. Printe slides’ne ud, så du kan danne dig et overblik over indholdet. Er budskabet klart og tydeligt?
  2. Spørge ham/hende, hvad er formålet med præsentationen?
  3. Spørge ham/hende, hvor mange minutter foredraget skal vare. Og hvis der er for mange slides til dette tidsrum, hvilke må du så slette
  4. Gå i gang med at finde billeder og illustrationer.

Jeg lover dig, at næste gang kommer din chef ikke med så mange slides

De erfaringer jeg har fra mine egne kunder, når jeg har opbygget deres PowerPoint præsentationer efter de 3 principper er, at de har lettere ved at gå i dialog med deres kunder eller publikum, fordi budskabet er klart og dermed nemmere at huske.

Håber at det kan være til inspiration og hjælp, så du kan designe en god præsentation.

Vil du selv lære at lave bedre PowerPoint præsentationer uden kedelig bullet, så kig forbi Online kurset

Vil du lære hvordan du let erstatter bullet point med ikoner, og får en mere visuel PowerPoint præsentation så kan du se videoen her

Hvis du vil have genopfrisket badereglerne fra 80´erne, så har DR arkiv nogle gode videoer

Har du spørgsmål eller andre emner, du godt kunne tænke dig at lære noget mere om, så skrive endelig til på christina(a)powerpointdesign.dk.

God fornøjelse med din næste præsentation!